Bordplader i Silestone

En silestone-bordplade er et godt valg til ethvert køkken. Det skyldes, at silestone er et holdbart og elegant materialevalg. Her kan du blive klogere på, om en silestone-bordplade er det rette valg for dig.

"
Vi har fået langt mere opbevaringsplads, og køkkenet er meget mere funktionelt. Tingene er på rette plads, når man arbejder i køkkenet
Leonardo Snelleman, København

Hvad er silestone?

Silestone er fremstillet af 93% kvarts, som er blandt de stærkeste materialer på jorden, lige efter ædelsten.

De sidste 7% udgør en blanding af harpiks og farvestoffer, der gør det muligt at fremstille farver og design, som naturen ikke selv kan producere.

Dermed er en bordplade i silestone en kompositbordplade, hvilket betyder, at det er en sammensat bordplade.  

Bordplader i Silestone

Bordplader i Silestone

Fordele ved en silestone-bordplade

Silestone føles og ser ud som natursten, men har en række fordele, som gør den til en overlegen bordplade.

Kvarts hårdhed, elasticiteten på harpiks og brugen af kompression under fremstillingen danner tilsammen følgende fordele:

 

■ Ridsefast overflade

■ Pletbestandig

■ Let vedligeholdelse

■ Kan leveres antibakteriel

■ Et væld af designmuligheder   

Design din drømmebordplade

Du kan bestille en bordplade i silestone i mere end 50 farver. Derudover kan du vælge mellem tre typer teksturer; poleret, suede og volcano.

Den polerede overflade er den originale blanke overflade, som giver en blød følelse af natursten. Suede har en mere mat overflade, mens volcano har en rustik tekstur.

De mange forskellige muligheder gør, at du kan få præcist det design til din bordplade, der passer bedst til dit valg af køkkenmodel.

 

Perfekt til hverdagsbrug

Takket være de uovertrufne egenskaber som en silestone-bordplade besidder, skal du ikke tøve med at svinge med gryder, pander og porcelæn i køkkenet. Silestone kan holde til det meste, og bordpladen er på ingen måde sart.

Med silestones høje modstandsdygtighed over for ridser, får du en bordplade, der er skabt til hverdagsbrug.  

Kubic i lavagrå og modehvid

Mintblå og walk-in viktualierum

Undgå høje temperaturer

Selvom en silestone-bordplade er meget modstandsdygtig i forhold til andre bordplader, er den ikke ubetinget varmefast.

Det betyder, at hurtige temperaturskift og længere tids påvirkning med høje temperaturer fra varme gryder og pander kan beskadige bordpladen.

Vi anbefaler derfor, at du altid beskytter bordpladen ved at bruge bordskånere for at undgå varmeskader.

"
Vi valgte Invita, fordi de kunne lave et smart og rummeligt køkken til os på trods af, at det ikke er det største køkken, vi har
Tina Levring, Silkeborg

Vedligeholdelse af silestone

Der findes rengøringsmidler, som er specielt udviklet til vedligeholdelse af bordplader i silestone. Der er en kraftig sæbe, Q-Action, som bruges til den normale grundrengøring. Derudover findes der en skurecreme, Limpiador, som anvendes til at fjerne genstridige pletter og metalafsmitninger. Der kan dog anvendes almindelig eddike eller sprit til den daglige rengøring. 

Obs: Du må aldrig bruge fedtfjerner, ovnrens, blegemiddel (såsom klorin) eller basiske rengøringsmidler med en pH-værdi > 12 til vedligeholdelse af silestone-bordplader. 

 

Kvalitet betaler sig

Det er ikke den billigste løsning, når du vælger en silestone-bordplade. På længere sigt vil det dog være alle pengene værd. Budgettet til en ny bordplade fylder en del, når du skal have et nyt køkken, men det betaler det sig at vælge solid kvalitet. En bordplade i silestone er nemlig en løsning, der holder resten af livet.  

Hvis du synes, at prisen på en silestone-bordplade er lige i overkanten, kan et alternativ være en granitbordplade, som på mange måder minder om en bordplade i silestone. 

Fornyelse i hvid, sand og kobber

Natur møder storby

Bordplade i granit

Forskelle på silestone og granit

Silestone består hovedsageligt af kvarts, mens granit både består af kvarts, feldspat og glimmer. Den store forskel på en bordplade i silestone og en granitbordplade er designmulighederne, og at silestone er mere holdbar end granit.

Til granitbordplader er der ikke samme frihed til at vælge farver, fordi granit udelukkende består af natursten. Derfor har granitbordplader et begrænset farveudvalg, der er helt unikt. 

Kubic i lavagrå og modehvid

Oplev Silestone på egen hånd

Ønsker du at opleve de mange designmuligheder, der er med silestone-bordplader, er du velkommen til at besøge din nærmeste Invita-forhandler.

Her kan du få lov at mærke den forskel, der er, når du vælger en bordplade fra øverste kvalitetshylde.

Du kan også eksperimentere med, hvilken bordplade der passer til dit drømmekøkken i vores Creative Lab køkkendesigner, hvor du kan tegne dit køkken i 3D.  

"
For os var valget let. Hos Invita oplevede vi en sjælden indlevelse i vores ønsker og behov
Lisbet Tollstorff, Taastrup