5 års udvidet garanti
Lader du vores certificerede montører installere dit køkken, får du den bedst tænkelige finish og hele 5 års garanti på både skabselementer og montering.
Livstidsgaranti på bevægelige dele
Vi tilbyder dig livslang funktionsgaranti på alle bevægelige metaldele, der er monteret på vores elementer i køkkenet og på badeværelset: Hængsler, skuffeløb, gryderiste, trådkurve og karruseller. På EasyTouch giver dig 5 års funktionsgaranti.
Invita erstatter den defekte del med et produkt af samme eller tilsvarende type. Hvis vi ikke længere sælger produktet, leverer vi et passende erstatningsprodukt. Garantien gælder i hele køkkenets og badets levetid, så længe det er i brug og funktionsdygtigt.
Garantien omfatter ikke
I nogle tilfælde dækker vores ekstra garanti ikke. I de tilfælde vil du naturligvis stadig have 2 års reklamationsret. Det gælder affaldssystemer, hvidevarer, blandingsbatterier, elektriske komponenter m.v. Her er der dog mulighed for, at producenten selv tilbyder ekstra garanti på varen.
Vores livstidsgarantien dækker ikke produkter, der har været opbevaret eller monteret eller anvendt forkert, misbrugt (herunder udsat for voldsom behandling), ændret eller rengjort med forkerte rengøringsmetoder eller -produkter.
Garantien dækker ikke, hvis produkterne har været placeret udendørs eller i et fugtigt miljø. Hændelige skader og følgeskader vil ikke blive dækket af garantien.