Få mest ud af dine køkkengreb
Når du skal planlægge dit køkkenkøb, skal du overveje placeringen og størrelsen på dine greb. Det er vigtigt, at dine køkkengreb er let tilgængelige, idet du bruger dine greb flere gange dagligt. Du skal derfor sørge for at vælge en placering til dine køkkengreb, hvor dine hænder nemt finder grebet. En brugervenlig placering øger funktionaliteten i dit køkken, og gør det nemmere for dig at manøvre rundt under madlavningen.
Derudover er det vigtigt, at dine køkkengreb passer til lågens tyngde – store og solide greb er velegnede til tunge låger, mens mindre og lette låger matcher godt med mindre greb. Du skal huske at være opmærksom på, at dine køkkengreb ikke støder sammen, når du har dine låger og skuffer åbne på samme tid.