An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Køkkentrendsene for 2025 tager os ind i en verden af skandinavisk varm minimalisme, hvor asymmetri møder jordnære farver og materialer, der ældes smukt. Nøgleordene er funktionalitet, bæredygtighed og harmonisk design.
– Flere og flere fravælger materialer og farver, der ikke holder over tid. Vi ønsker, at køkkenet har karakter og afspejler personlig smag, men samtidigt er et sted, der skaber ro og giver plads til fordybelse, siger Herman Persson, designchef hos Nobia, INVITAs moderselskab.
– Vi ser at mange vælger at inddrage deres personlige loppefund, hvor jordnære farver i bl.a. keramik med forskellige udtryk bliver en del af hverdagen hos danskerne. Det handler om at skabe et autentisk og indbydende køkkenrum. En bæredygtig livsstil med færre, men nøje udvalgte ting. En varm minimalistisk stil er rolig og enkel, siger Ditte Nielsen Galsgaard, Brand Manager, INVITA.
Her er seks stærke køkkentrends for 2025, præsenteret af INVITAs designchef Herman Persson:
1. Asymmetri
Modulopbyggede køkkener giver fleksibilitet og kan nemt tilpasses behovene i mange år fremover. Ved at kombinere moduler i forskellige størrelser samt variere skabe og skuffer skabes en subtil asymmetri, der tilfører spændende detaljer til køkkenets design. Åbne hylder i forskellige højder giver plads til at fremvise kunst og personlige genstande, hvilket gør køkkenet både praktisk og personligt.
2. Varm minimalisme
Enkelhed er nøgleordet. Vi bevæger os væk fra den kolde, industrielle stil og vælger i stedet en minimalistisk, men hyggelig atmosfære med jordnære toner og naturmaterialer. Et godt eksempel er INVITAs designsamarbejde med den svenske designer Lotta Agaton. Et rum uden fodlister og dørkarme giver et rent og enkelt udtryk, mens materialernes tekstur og farver tilføjer varme. Åbne planløsninger, hvor køkkenet hænger sammen med stuen, skaber et behageligt rum, der indbyder til både afslapning og samvær med familie og venner.
3. Bæredygtighed. At vælge tidløse naturlige materialer og farver er nøglen til et bæredygtigt køkken. En bordplade af kompositsten holder i mange år. Tendensen til at renovere og opdatere eksisterende køkkener i stedet for at udskifte alt, vokser. Et eksempel på dette er blot at udskifte køkkenlåger og beholde korpusset for en mere bæredygtig løsning.
Læs mere om bæredygtig køkkenrenovering
4. Blå som accentfarve
Blå fungerer som en smuk kontrast til de jordnære toner og tilfører flotte, visuelle detaljer i køkkenet. Farverne er inspireret af naturen og bidrager til en harmonisk stemning. Elementer som vaser, glas og andre blå detaljer kan samle indretningen og give et sofistikeret udtryk.
5. Organisk og afslappet borddækning
Perfektion er passé. Skab en afslappet stemning ved at kombinere rustik keramik, træfade og blankt porcelæn, og fuldend udtrykket med store vinglas for et bevidst uperfekt look. Organiske former på tallerkener og i selve borddækningen fremhæver naturens elementer og giver en afslappet, naturlig æstetik.
6. Naturmaterialer og jordfarver
Kærligheden til træ i køkkenet fortsætter, men vi ser samtidigt en stigende interesse for køkkener malet i dæmpede, brune nuancer. De brune farver fremhæver naturmaterialerne og skaber en tidløs elegance. Trædetaljer med karakter, som et køkkenbord med patina eller et massivt trægulv, bringer varme og liv til køkkenets indretning.
Se vores udvalg af jordnære farver