An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Få et viktualierum, et ryddeligt bryggers, ekstra opbevaringsplads eller omdan den glemte forgang til et nyttigt skabsrum. Skydedøre kan hurtigt og nemt give nye rum eller ny funktionalitet i boligen.
Mange kender til rod og dårlig indretning af rum derhjemme. Det giver ringe udnyttelse af pladsen og irritation i hverdagen. Måske er det bryggerset, der flyder med gummistøvler, vasketøj og skoletasker?
Hver anden dansker - som har et bryggers i boligen – har ét, som er mere end 10 år gammelt. Derfor ønsker hver femte at få opgraderet rummet.
”Vi har specialiseret os i løsninger, hvor vi bruger skydedøre til at lave nye rum eller ny funktionalitet. Et moderne bryggers kan sagtens være både funktionelt og se godt ud. Alt fra vaskemaskinen, tørretumbler og vasketøj til fodtøj kan gemmes væk bag skydedøre,” siger marketingdirektør fra Invita Køkkener.
Udover at gøre bryggerset til et ryddeligt og funktionelt rum, så kan man f.eks. også vælge skydelåger med glas, som rent visuelt gør rummet langt større.
”Vi ser, at flere tilmed vælger at bruge bryggerset til boligens eneste indgang, når der er lavet en skydedørs-løsning, fordi rummet er blevet pænt og ryddeligt”.
Mange nye huse bliver født med viktualierum, men det kan også nemt indrettes i den eksisterende bolig, f.eks. i den ene ende af køkkenalrummet eller et tilstødende værelse.
”Et viktualierum behøver ikke at være stort for at give en masse ekstra plads til konserves, pasta, vin, sodavand og alt det andet, som typisk fylder op i skabe, baggangen og måske i et redskabsrum. Skydedørene i viktualierummet betyder, at alt er hurtigt og nemt at komme til. Lågerne kan stå åben, når man f.eks. laver mad, og så kan de rulles for, når man er færdig, og køkkenet skal se pænt ud”.
I mange boliger fra 80’erne og 90’erne er der både indgang gennem bryggerset og en lille forgang ved hoveddøren. Tit står den lille forgang ubenyttet hen.
"Selv i et lille rum kan man udnytte pladsen meget bedre ved at bruge skydedøre. Mange vælger at nedlægge forgangen, fordi den ikke bliver brugt. Hvis bryggerset er blevet ryddeligt og pænt ved at gemme vaskemaskine og alt andet væk bag skydedøre, så kan rummet også bruges som boligens indgang. Den lille forgang er så ’til overs’ og kan indrettes med skydedøre til skabe eller måske en decideret walk-in garderobe”.
Book et møde med en af vores konsulenter, og få en gratis og uforpligtende snak om skydedøre.