An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Hos Invita vil vi gerne være med til at fremme bæredygtig udvikling og forebygge forurening. Derfor har vi vedtaget en miljøpolitik og valgt at blive ISO 14001 miljøcertificeret.
Krav om bæredygtighed stiger, og intet tyder på, dette emne bliver mindre vigtigt i fremtiden. Heldigvis.
Med Invita RE:NEW forlænger vi levetiden på dit køkken ved at tilbyde en enkel, nem og bæredygtig måde at give dit gamle Invita køkken et nyt liv. Behold det, du holder af. Byt det, der er nødvendigt.
Vi tilbyder udskiftning af alt fra låger, greb, bordplader og hvidevarer på eksisterende køkkenkorpus. På den måde kan du skabe den køkkenfornyelse du drømmer om, men med bæredygtighed og bekvemmelighed for øje.
Mærket er Invitas eget, og vi er stolte af det. Som det første køkkenfirma tilbyder vi nemlig livstidsgaranti på samtlige bevægelige metaldele. Det vil sige alt fra beslag til hængsler.
At lave metaldele, der skal kunne holde til hverdagslivet, er en ressourcetung opgave. Derfor er det vigtigt, det bliver gjort, så det hele holder og ikke skal udskiftes efter få år. I Invita er det lykkedes, og det er vi glade for. Holdbarhed er nemlig også lig med bæredygtighed.
Invita er en del af Nobia Group. Det er Nobia Groups bæredygtighedsstrategi, der sætter rammerne for, hvordan Invitas kerneaktiviteter bidrager til at fremme FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Invita-fabrikken i Ølgod er certificeret af Bureau Veritas efter de anerkendte standarder ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø). Det er beviset for, at vi arbejder systematisk med en lang række kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Alt sammen for at fremme en bæredygtig udvikling i alt fra produktdesign og indkøb til fremstilling og brug af det færdige køkken.
Bureau Veritas er en af de største spillere inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. De senere år har virksomheden intensiveret arbejdet med at dokumentere, hvordan virksomheder over hele kloden omsætter verdensmål til virkelighed.
Vil du vide mere om, hvordan bæredygtighed udfoldes i Invita, kan du læse Nobias årsrapporter her.