Presse og medier

Mission Gastrokøkken
Mission Gastrokøkken
Mission Gastrokøkken
Mission Gastrokøkken
Mission Gastrokøkken

Mandekøkken med plads til maskinpark

Mændene indtager køkkenet. Det betyder nye måder at indrette køkkenet på, hvor der skal være plads til avancerede køkkenmaskiner og praktiske ting, der gør madlavningen sjovere og lettere. Trendforsker taler om, at det er blevet et livsstilsprojekt at lave mad.

”Grej, smarte funktioner og stadig mere it rykker ind i køkkenet – især når det er manden, der bestemmer. Der skal gerne være plads til en hel maskinpark, som skal være let at komme til,” siger Marketingdirektør Helle Fyllgraf fra Invita Køkkener.

Et nyt køkken skal i dag være et velfungerende madværksted frem for et stort flot køkken, som man kan imponere naboerne med.

Louise Byg Kongsholm er trendforsker og siger: ”Vi kender alle til at have for lidt tid i hverdagen. Derfor bliver maden i hverdagen ofte den lette løsning, og så skal den have gas i weekenden. At lave mad er blevet et livsstilsprojekt, hvor mange synes, det er vigtigt at lave mad fra bunden, når der er tid. Så bliver der produceret smoothies, friskpresset juice, hjemmebagt brød osv. Manden deltager gerne, og han er vild med udstyr.”

Plads til maskinpark

Mads Schytte er et godt eksempel. Han er familiefar, madblogger for mænd (gastromand.dk) og kogebogsskribent. Han har netop taget familiens nye køkken fra Invita i brug. Det er et familiekøkken udenpå og et mandekøkken indeni. Køkkenet er indrettet efter at give plads til hans maskiner. Eksempelvis har han fået sit eget store skab i køkkenet, der gemmer de forskellige køkkenmaskiner. Skabet bliver åbnet ved et let tryk, og lågerne bliver skudt ind langs siderne på skabet, og så er de helt væk.

”Skabet giver meget mere plads i køkkenet. Mit legetøj står klar til brug, og min kone slipper for at se på det hele tiden. Der er lys, elstik og glasplade i bunden, så jeg kan sjaske ud over det hele. Når gæsterne kommer, lukker jeg det bare, så køkkenet straks ser ryddeligt ud,” siger Mads Schytte.

Helle Fyllgraf fra Invita bekræfter, at køkkenmaskinerne rykker ind i de nye køkkener, og det er vigtigt, at de er lette at få fat i, når de skal bruges, og er lette at gemme væk. Og maskinerne skal gerne have følgeskab af andre ting, der gør livet lettere i køkkenet, f.eks. køkkenkværn i vasken, så kartoffelskrællerne forsvinder, eller en Quooker ved vasken, så skoldende vand er lige ved hånden, og en Qooler, som sørger for koldt drikkevand med det samme.

Det var netop, hvad Mads Schytte valgte plus et vinkøleskab og en emhætte, der er indbygget i loftet, så den ikke generer, når man laver mad.

”Nu er det jo ikke sådan, at køkkenet bare et mit domæne. Jeg har fået alle mine ønsker opfyldt til et køkken, som har plads til mine maskiner og lækre detaljer som f.eks. skuffer i massivt træ, men der er plads til hele familien. Faktisk kan jeg ikke huske, at vi har hygget os sammen om at lave mad før,” siger Mads Schytte.

Læs mere her