Mette kunne bedst lide dialogen med de firmaer, der havde en kreativ tilgang til hendes mange forslag og ideer. Langsomt blev feltet mindre. ”Enten havde de simpelthen ikke køkkenerne, der kunne opfylde vores drømme, eller også forsøgte de ikke ihærdigt nok”.
Én ting var kemien til konsulenten, men det var også vigtigt for familien at finde præcis det køkken, der arkitektonisk matchede huset og den tid, det var bygget i. Valget faldt på rammekøkkenet Fusion fra Invita i en lysegrå nuance. ”Det er tidløst og enkelt. Da vi så det, var det bare: Bingo, der er det jo!”
Hak en hæl og klip en køkkenø
Der er nogle ting, som Mette taler særligt begejstret om, når snakken falder på køkkenet. Den ene er hjemmelavet pasta med frisk trøffel, og den anden er den køkkenkonsulent, der hjalp familien i mål. ”Da jeg talte med Kristina fra Invita, blev jeg så glad. Hun forstod mine ideer og mestrede den der balance mellem at være tålmodig og lyttende og samtidig løsningsorienteret,” fortæller Mette.