Byggeriet er tegnet af Jim Lyngvild selv, og inspirationen kommer fra den nordiske mytologi, vikingeborge og norske stavkirker. Set fra oven har borgen form som en ravn, og det gav Jim Lyngvild ideen til navnet: Ravnsborg. Resultatet af dét, pressen har døbt “Danmarks vildeste hus”, er på alle måder imponerende og overraskende harmonisk og moderne i sit udtryk.