Presse og medier

Ocean - giv køkkenet en tur i farvepaletten | Invita
GO GREEN med jungle | Invita

Giv køkkenet en tur i farvepaletten

Mønstret tapet, masser af planter, personlige ting og kulørte fliser - vi er blevet mindre farveforskrækkede, og det smitter af på køkkenet, som ikke nødvendigvis er en hvid-i-hvid opskrift længere.

”Tendensen er klar, vi er ikke nær så farveforskrækkede mere. Flere og flere går all in med nye farver i køkkenet, fortæller marketingdirektør Helle Fyllgraf fra Invita.

Stilrene køkkener i hvid eller sort er en evergreen, som de fleste vælger. Alligevel er det som om, at der mangler noget – det personligt præg og hyggen. Her spiller farver og indretning en helt afgørende rolle.

Giv hjemmet karakter med farver

”De nye farver er varme og naturlige, og især forskellige nuancer af grøn, blå og grå vinder frem. Vi begynder nu at se, at disse nuancer indtager køkkenet og den generelle boligindretning. Og farveglæden smitter også af på valget af vandhaner, hvor stadig flere kaster sig ud i alternative materialer og farver som brun, sort, messing og kobber, der er en klar modtrend til den klassiske stålvandhane,” siger Helle Fyllgraf.

Nye klassikere

Han spår de nye farver en status som klassikere i en lang årrække frem. Ved at lege med farverne på køkkenet eller vandhanen, skaber man en bestemt stemning og giver sin bolig karakter.

Man kan lade et farverigt køkken komme til sin fulde ret ved at kombinere det med mere diskrete møbler og detaljer. Udtrykket kan også nedtones ved at kombinere de dominerende elementer med en varm og en kold farve såsom grøn og grå. Udtrykket kan fuldendes ved at supplere med neutrale elementer i valg af materialet til bordpladen, formen på lamperne eller møblernes form og placering.

”Det samme køkken kan styles på et utal af måder, så udtrykket bliver vidt forskelligt. Det betyder også, at man kan ændre udtryk gennem køkkenets levetid. Invitas farvede køkkener er i klassiske nuancer, som man bliver glad for at leve i og med i mange år,” siger Helle Fyllgraf.

Stilrent med hygge

”Det moderne køkken skal fortsat være stilrent, moderne og funktionelt, men det skal også gerne udfordre vores sanser og invitere naturen ind. Derfor har jeg en klar forventning om, at det grønne køkken en ny klassiker. Her kan man forstærke det naturlige med planter, træmøbler, læder og valg af materialer og farver til vægbeklædning,” siger Helle Fyllgraf.