Presse og medier

Gråt er hot
Gråt er hot

Et praktisk køkken – vigtigere end alt andet

96 pct. af danskerne sætter det praktisk indrettede køkken over alt andet. Derfor kommer Invita nu med en helt ny køkkenmodel, Urban. Her er der 100 pct. fokus på et køkkendesign, hvor det er gjort så nemt som muligt at åbne skabe og skuffer.

Det praktiske køkken står øverst på listen, når danskerne skal sætte ord på deres drømmekøkken. 96 pct. siger, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at køkkenet er praktisk indrettet. Det er langt vigtigere end smart design eller den nyeste model.

”Køkkenet skal være nemt at bruge i en travl hverdag. Både for børn og voksne. Det er baggrunden for vores nye køkkenmodel Urban, som er designet til at være ekstra nemt at betjene. Et køleskab kan normalt godt være tungt at åbne, når det er bag en låge, men her er det let,” siger Helle Fyllegraf fra Invita Køkkener.

Invitas butikker holder åbent hus i weekenden 6.-7. september. Her kan man høre mere om Urban og andre af efterårets køkkennyheder.

Danskerne er fortsat vilde med de grebsløse køkkener. Urban har samme fordele som det grebsløse køkken: Det er stilrent, og der er ikke greb, der stikker ud og tager plads op. Oveni har Urban et greb, som er indfræset i lågen, og det gør det ekstra nemt at åbne højskabe, f.eks. køleskabet, når det er beklædt med en låge.

Nyt fokus på grund af krisen

”Mange har skiftet fokus under kriseårene. I dag er kravene om funktionalitet og praktisk indretning langt højere. Uanset om man bor i et stort hus eller en lille lejlighed, så skal køkkenet bare fungere,” siger Helle Fyllegraf.

Det hvide køkken er stadig et hit. Derudover findes der 10 designfarver og højglans i modehvid, nanohvid og lavagrå.

”Forbrugerens fokus på den praktiske indretning af køkkenet betyder også stor interesse for eksempelvis sokkelskuffer, udtræk i skuffer og skabe, hjørneskabe og andre ting, som gør livet i køkkenet lettere,” siger Helle Fyllegraf.