Presse og medier

Den nye Quooker Fusion

Vi går ikke ned på udstyr i køkkenet

Under krisen skulle et nyt køkken være skrabet. Nu vil danskerne ikke gå ned på ud-styr, f.eks. køber 4 ud af 10 en Quooker, når de handler nyt køkken hos Invita. Der er også vækst i køkkenkværne og elstik, der popper op af bordet.

”Danskerne har ændret vaner – også i køkkenet. Før krisen blev der brugt mange penge på at pimpe køkkenet, så det så dyrt ud. I de fem kriseår skulle køkkenet være skrabet. Nu vil mange have ekstra udstyr som f.eks. en Quooker, for det handler om, at det skal være let og bekvemt at være i køkkenet frem for at have noget, som kan vises frem, fortæller Helle Fyllgraf fra Invita Køkkener.

Eksempelvis vil mange ikke vente på, at vandet koger i elkedlen eller i gryden på komfuret. Det kogende vand skal være lige ved hånden, når der f.eks. skal laves te eller grønsagerne skal blancheres. Derfor vælger 40 pct. at få en Quooker med, når de køber nyt køkken hos Invita. For et par år siden var det ganske få procent.

I januar kan man få en Quooker med for en krone, når man køber et nyt Invita køkken.

Køkkenkværn og el ved hånden

En anden bekvemmelighed, som danskerne gerne vil have nu, er en køkkenkværn, som amerikanerne har haft i husholdningen i årtier.

”En køkkenkværn fjerner op til 35 pct. af det daglige køkkenaffald og er i fin tråd med vores nye fokus på ikke at belaste naturen mere end nødvendigt. Samtidig er det bekvemt, fordi det sparer en masse tømninger af skraldespanden,” siger Helle Fyllgraf.

Og der er masser af andet udstyr og detaljer, der gør livet lettere, f.eks. pop up-elstik i køkkenbordet, så børnene kan få strøm til computeren, når de sidder i køkkenet og laver lektier. Eller EasyTouch, som gør det muligt at åbne og lukke skuffer eller skabe med et enkelt puf med f.eks. hoften.

”Vi stiller i stigende grad krav til, at det skal være nemt at betjene alt, fra bilen til køkkenet. Vi opfatter det ikke som luksus, men som noget vi gerne vil investere i, fordi det gør livet i køkkenet nemt og bekvemt,” siger Helle Fyllgraf.