Presse og medier

Fra grimt til flot
Fra grimt til flot
Fra grimt til flot
Fra grimt til flot

Forvandling fra grimt til flot køkken

Hanne Johansen fra Hillerød vandt Invitas konkurrence om Danmarks Grimmeste Køkken og dermed et helt nyt køkken til 100.000 kr. Familien nyder det nye, hvide Athena-køkken, som nu er ’flyttet ind’. Det er både funktionelt og flot.

Den lune sommer blev brugt på at forvandle Danmarks Grimmeste Køkken i Hillerød til et af de flotteste. Forvandlingen skete hjemme hos Hanne Johansen og familien på gården i Hillerød.

Hanne Johansen meldte sit gamle køkken til Invitas konkurrence om at finde Danmarks Grimmeste Køkken og vandt. Køkkenet fik 2.800 stemmer over nettet og den højeste ’grimhedsscore’. Det gamle, mørke køkken er nu pillet ned, og et nyt og funktionelt Athena-Køkken fra Invita er monteret.

Familien har knoklet med at få malet, pillet fliser ned og lagt nyt gulv. Hermed er der sket en forvandling i hele køkkenet, som er gået fra at være gammelt, slidt og mørkt til at være lyst, venligt og praktisk indrettet samt rart at arbejde i.

Trængte virkelig

”Vi flyttede ind på gården for godt fire år siden og trængte virkelig til at få et nyt køkken, så vi nyder at være i det. Lige siden køkkenet blev færdigt, har vi brugt det meget mere end tidligere. Køkkenet er hvidt, og kombinationen med, at rummet er blevet åbnet op, får det til at virke større og langt mere imødekommende,” siger Hanne Johansen.

Hun nyder, at køkkenet fra 60’erne med de lyseblå fliser og det blomstrede tapet nu er fortid.

Masser af lys

Der kommer masser af lys ind i det nye køkken, som er blevet åbnet op.
”Nu ligger spisepladsen i direkte forlængelse af køkkenet. Før kunne man ikke se dem, der sad og spiste, så det var slet ikke hyggeligt. Nu hænger rummet sammen, så det er rigtig rart både at sidde og spise samt arbejde i køkkenet,” siger Hanne Johansen, der har fået mange gode råd til indretningen i Invita butikken i Hillerød.

Skabe var i vejen

I det gamle køkken var der også en kogeø, men den var stort set ikke brugbar, fordi der var overskabe, som var i vejen. Man følte altid, at man stod med hovedet inde i et skab. ”Den nye kogeø er vi rigtig glade for. I det nye køkken er jeg fri for overskabe, så der er god plads til at arbejde ved kogeøen,” siger Hanne Johansen.

Funktionelt indrettet

Hun sætter stor pris på, at det nye køkken er praktisk indrettet og funktionelt, så det er let at komme til alle ting. Det gamle køkken var det stik modsatte.

Hanne Johansen nyder også opvaskemaskinen. I det gamle køkken blev der vasket op på gammeldags maner. ”Køkkenet er blevet hjemmets vigtigste rum, fordi det bare fungerer. Så har man jo også lyst til at bruge mere tid i køkkenet og lave spændende ting der,” siger Hanne Johansen.