Køkkenlåger i træfinér

Træfinér kombinerer det smukke udseende og den varme udstråling fra træ med en kvalitet, der er nem at vedligeholde. Er du til smukke overflader i træ og et naturligt farvespil, er køkkenlåger i finér et godt valg.

 

Hvad er finér?

Finér er tynde skiver af træ, som er præcist skåret ud af en træstamme. De nøje udvalgte finérskiver påføres en 19 mm spånplade, som bliver behandlet med to gange lak. Dernæst monteres en massiv trækant på finérlågerne, for at sikre god holdbarhed. 

Træfinér arbejder ikke på samme måde som massivt træ, som kan forandre sig over tid. En finérlåge vil dermed ikke miste sin form, hvis den bliver påvirket af kulde eller varme.

 

Vi er finérspecialister

Hos Invita er vi specialister i finér. For at sikre et roligt og harmonisk udtryk benytter vi udelukkende håndskåret træfinér, som er knivskåret fra samme træ. Dermed er du sikret et smukt helhedsindtryk, hvor åretegninger og farvenuancer passer sammen.

Vi bruger udelukkende FSC-mærket træ, der er en garanti for, at træet stammer fra bæredygtigt skovbrug og andre kontrollerede kilder.

Stål og sort eg

Vandrette eller lodrette åretegninger?

En vigtig overvejelse er, om dine nye køkkenlåger i træfinér skal have vandrette eller lodrette åretegninger. Det har stor betydning får køkkenets æstetiske udtryk og helhed.

Vælger du finérlågerne med lodret åretegning, vil træets årer løbe gennem alle låger i en sektion. Foretrækker du, at årerne ligger vandret, vil åretegningen ikke være gennemgående. Vores håndsortering af træfinéren sikrer dog et harmonisk udtryk, da farvenuancerne vil hænge flot sammen.

Du kan med fordel besøge din lokale Invita forhandler og hente inspiration til hvilken løsning, der appellerer bedst til dig.

Stål og sort eg

Et strejf af træ

Finérlåger i forskellige træsorter

Ethvert køkken fortjener sit eget udtryk. Derfor tilbyder vi køkkenlåger af træfinér i en række af forskellige træsorter og nuancer. Således har du mulighed for at give dit køkken et udtryk efter din smag. Hos Invita kan du få finérlåger i følgende farver:

  • -          Mat hvid eg
  • -          Natur eg
  • -          Dark nature
  • -          Sort eg

 

Dermed spænder udvalget fra alt mellem de helt lyse til de helt mørke trænuancer. Se vores køkkenmodeller og få inspiration til, hvordan køkkenlåger i træfinér kan fuldende dit køkkenudtryk.

Rengøring af køkkenlåger i finér

Finérlåger er nemme at rengøre, da de er lakkeret med lak. Lakken gør, at lågen får en rengøringsvenlig overflade. Du kan derfor nøjes med en fugtig klud til den daglige rengøring. Er en grundigere rengøring af køkkenlågerne påkrævet, kan du bruge en smule sulfo. Husk at tørre efter med en ren og tør klud, så du ikke efterlader spor på køkkenlågerne.

Reparation af finérlåger

Køkkenlåger i træfinér tåler ikke hårde stød og slag. Skulle det ske, at dine køkkenlåger i træfinér bliver beskadiget, bør du forhøre dig hos en af vores køkkenkonsulenter. Således undgår du bedst, at køkkenets harmoniske udtryk ikke bliver forstyrret af uregelmæssigheder.