Corian bordplader

Med en bordplade i Corian® får du mange fordele samlet i én plade. Kompositbordplader i Corian® har et suverænt design med et massivt udseende, et utal af farver, nem vedligeholdelse og en helt utrolig holdbarhed. Helt særligt for Corian® er, at du kan få en flot, integreret løsning, hvor vasken støbes ind i materialet. Få besvaret dine spørgsmål om Corian® bordplader her på siden.

Hvad er Corian?

Corian® er en kompositbordplade, som er et resultat af en avanceret proces, der blander naturlige mineraler og akryl. Resultatet er et unikt fleksibelt materiale med en ekstrem hårdhed i overfladen. Kompositmaterialet Corian® består af 2/3 dele naturlige mineraler og 1/3 del akryl. Der tilsættes desuden farvepigment i den farve, du ønsker.

Muligheden for at vælge over 100 forskellige farver og mønstre, tiltaler mange, som ønsker at sætte et personligt farvepræg på køkkenet. Det er et materiale, som har en enestående holdbarhed, og som egner sig perfekt til eksklusiv design i private hjem.

Corian® er en banebrydende opfindelse fra 60’erne. Materialet blev opfundet og lanceret af DuPont i Holland. Siden er det blevet muligt at levere Corian® i både plader og vaskekummer.

Læs mere om Corian® og materialets anvendelsesmuligheder.

Bordplader i Corian

Garanti og høj tryghed

Det er udelukkende autoriserede producenter, som bearbejder Corian®. Det giver dig en tryghed for, at din nye Corian® bordplade er 100% gennemført. Når en autoriseret Corian® producent udfører monteringen, omfattes hele installationen af en 10 års begrænset produktgaranti. Det betyder stor tryghed, når du vælger en bordplade i Corian® til køkkenet.

Læs mere om vores køkkengaranti.

"
For os er køkkenet det vigtigste rum. Det er her, vi samles og opholder os mest
Majbritt Lange, Videbæk
Bordplader i Corian

Eksklusive kendetegn ved bordpladen

En Corian® bordplade minder om natursten eller marmor, dog har den et mere ensartet udtryk. Corian® har også en blødere og mere behagelig overflade. Da corian® bordplader er svejset sammen er samlingen usynlig, og det ligner derfor, at pladen er lavet i et massivt stykke.

Få mere inspiration til valg af bordplade i vores køkkengalleri.

Bordplader i Corian
"
Vi valgte Invita, fordi de kunne lave et smart og rummeligt køkken til os på trods af, at det ikke er det største køkken, vi har
Tina Levring, Silkeborg

Fordele ved Corian plader

Corian® er et eftertragtet materiale til bordplader. Det skyldes blandt andet disse fordele:

    • Smuk og eksklusiv silkemat overflade
    • Uendelig mange farvenuancer
    • Nem vedligeholdelse
    • Ingen synlige samlinger i pladen
    • Porrefri og hygiejnisk bordplade
    • De fleste skader kan udbedres
    • Slidstærk og slagfast
    • Farve og mønstre er gennemfarvede, og kan derfor ikke slides eller blegne
    • Corian® passer godt sammen med andre materialer

Vedligeholdelse af Corian

Intet er nemmere end at vedligeholde en bordplade i Corian®. Pladen kræver ikke meget af dig. Til hverdag kan du nøjes med en klud med varmt vand og almindelig univer-salrengøring.

Med jævne mellemrum vil din Corian® bordplade have godt af at blive renset, så pladens finish bevares på smukkeste vis. Her er der forskel på, om du har valgt højglans eller en mat finish. Til højglans skal du bruge et flydende opvaskemiddel. Er finishen mat, skal dit rengøringsmiddel have en mild slibeeffekt.

Anvend en blød klud med det relevante rengøringsmiddel eller slibemiddel og bevæg kluden i cirkelbevægelser. Herefter tørrer du blot efter med rent vand og et viskestykke.

Udbedring af ridser

Langt de fleste skader på en Corian® bordplade kan udbedres, og det er en stor tryghed at vide, at ridser og hak ikke behøver være permanente. Men hvordan udbedrer du skader på Corian®, og hvem kan varetage arbejdet?

Alle bordplader vil efterhånden få brugsspor og småridser. Corianbordplader kan poleres på overfladen, og det kan fjerne de uønskede ridser. Har din plade har brug for en polering anbefaler vi, at du får en fagmand til det. Derved vil du opnå det bedste resultat.

Valg af vask til Corianbordpladen

Du har flere valgmuligheder, når du skal vælge en vask til din bordplade i Corian®. For et fuldendt udtryk kan du vælge en vask, der også er udformet i Corian®. Bordplade og vask svejses sammen, så de går ud i et - uden nogen synlig samling.

Husk at få bunden af din Corian® vask opbukket i stål, da det giver det bedste resultat. Derved slipper du for skader i overfladen, når du hælder kogende vand i vasken. Uden opbukket stål skal du huske at lade det kolde vand løbe lidt inden.

Er du mere til en vask i stål eller granit, kan de underlimes, således at de bliver indbygget i bordpladen. Derved undgår du en kant mellem vask og bordplade, hvilket er mere hygiejnisk.

Facts om Corianmaterialet

Når du vælger en Corianbordplade skal du være opmærksom på følgende:

    • Ved efterleveringer af Corian® kan der opstå farveforskelle
    • Når pladen er svejset sammen, kan den ikke skilles ad igen
    • Lertøj og støbejern kan ridse overfladen på Corian®
    • Brug altid skærebræt, så pladen beskyttes mod knive og skarpe genstande
    • Kraftige kemikalier som klor, afløbstrens, acetone og terpentin skal straks skylles af med vand og opvaskemiddel, da de kan skade overfladen
    • Skal du fjerne neglelak, skal det være med acetonefri neglelakfjerner – skyl efter med vand
    • Selvom Corian® er en slidstærk plade, anbefaler vi altid, at du vælger en praktisk farve for at forlænge bordpladens levetid. Book et uforpligtende møde med en indretningskonsulent og få hjælp til at vælge den rigtige farve.