Camillas bad

Da Camilla og hendes familie købte deres hus, var det ikke ligefrem på grund af husets 70’er badeværelse. Familien besluttede at realisere deres drøm om et minimalistisk og lyst rum med funktionelle løsninger og plads til børn. Med hjælp fra Invita er drømmen nu gået i opfyldelse.
Model
Athena
Stil
Minimalistisk
Fokus
Funktionelle løsninger

Fra 70’er brunt til lys minimalisme

Da Camilla og hendes familie købte deres hus, var det ikke ligefrem på grund af husets 70’er badeværelse. Faktisk syntes Camilla, det næsten var pinligt, når gæster skulle benytte badeværelset. Familien besluttede derfor at realisere deres drøm om et minimalistisk og lyst rum med funktionelle løsninger og plads til børn. Med hjælp fra Invita er drømmen nu gået i opfyldelse.

Øje for de personlige løsninger

Camilla er i dag særlig glad for sin skuffe-i-skuffe-løsning, som konsulenten Alex fra Invita foreslog. ”Man har så mange små nipsting på et badeværelse. De fylder ikke meget, og i dybe skuffer ender det hele med at flyde rundt. Jeg er simpelthen så glad for Alex’ løsning. Der kan være meget mere i skufferne, og man har styr på det hele”, fortæller Camilla.

Vores badeværelse er blevet et rum, vi har lyst til at være i, og nu står vi nok lige lidt længere under bruseren end før.
Camilla
Badeværelse kunde

Varme i væggen fremfor håndklædetørrer

”Vi var i tvivl om, hvorvidt vi skulle have en håndklædetørrer op på væggen, for vi synes ikke, at de er specielt pæne. Her kom Alex igen på banen med god rådgivning”, siger Camilla. Det gamle badeværelse skulle alligevel rives helt ned, så Alex foreslog, at familien lagde varmerør i den nye væg: ”Nu hænger vi bare de våde håndklæder på almindelige knager på væggen, så fungerer det som håndklædetørrer”, forklarer Camilla.

 

3D-tegninger gør en forskel

Det kan være svært at vælge elementer og løsninger til et nyt badeværelse, så her kan 3D-tegninger virkelig gøre en forskel. ”Invita var ude og tage mål til 3D-tegninger, og Alex har været super god til at ændre i tegningerne, hvis vi ville se andre løsninger. Det har gjort det nemt at tage den rigtige beslutning, fordi 3D-tegningerne ligner det virkelige rum så godt ”, fortæller Camilla.

Om dette køkken